Gå til indhold
← Alle emner
Har du fundet noget?

Har du fundet et barn eller en ting med AYA?

Sådan hjælper du, når du har scannet en AYA QR-kode på et armbånd, en navnelabel eller en anden ting.
Du har scannet en AYA QR-kode med din telefon, og nu står du med et barn eller en ting, der hører til en anden. Det tager under et minut at hjælpe, og du skal ikke installere noget.

Sådan gør du

  1. Læs navnet øverst. På et armbånd står barnets navn, på en navnelabel står fx "Du har fundet Emmas Vinterjakke".
  2. Tryk Del min placering, så ejeren kan se, hvor du er. Din telefon spørger først om lov til at bruge placeringen.
  3. Vil du ikke dele placeringen, så tryk Nej tak, jeg deler ikke. Ejeren får stadig besked om, at koden er scannet.
Siden du ser, når du scanner et AYA-armbånd
Siden du ser, når du scanner et AYA-armbånd
Del min placering eller Nej tak, jeg deler ikke
Del min placering eller Nej tak, jeg deler ikke

Kontakt ejeren

  1. Tryk Videoopkald eller Lydopkald for at ringe op gennem AYA. Svarer ingen, ser du "Intet svar. Send en besked i stedet."
  2. Tryk Besked for at skrive til ejeren. Du kan trykke Tilføj foto, fx et billede af hvor tingen lå, og så Send besked.
Videoopkald, Lydopkald og Besked
Videoopkald, Lydopkald og Besked
Ejerens telefonnummer bliver aldrig vist på armbånd og navnelabels. Opkald og beskeder går gennem AYA, så hverken du eller ejeren deler numre.

Godt at vide

  • På et armbånd er der også en knap med det lokale alarmnummer, fx Ved ulykke: ring 112. Er barnet kommet til skade eller i fare, så ring altid dér først.
  • Siden virker i 3 minutter, efter du har scannet. Derefter ser du "Scan armbåndet igen" eller "Scan QR-koden igen", så en gammel side ikke sender en forkert placering. Scan bare koden igen.
  • Placeringen hentes kun, når du selv trykker på knappen, og den følges ikke bagefter. Tilladelserne glemmes, når du lukker siden.
  • Har ejeren sat produktet på pause, ser du kun forbogstavet i navnet.
  • På et genbrugsarmbånd til en ældre kan ejeren have skrevet en kort note under Vigtigt at vide, fx om medicin eller sygdom. Det, ejeren selv har skrevet, vises, som det er skrevet, og er ikke oversat.
  • Har du fået en notifikation om, at nogen i nærheden leder efter et barn, kan du trykke Hjælp med at lede. Du får ingen personlige oplysninger om den, der ledes efter, og du kan altid trykke Stop med at hjælpe.
  • Er der en tom side eller en fejl, så se Koden virker ikke eller er udløbet.